Sådan var det ikke under Amalfis storhedstid for 1000 år siden. Dengang var byen, som en af de vigtigste bystater og sømagter i hele middelhavsområdet, base for massivt udadrettede bevægelser. Amalfis navn er således forbundet med den såkaldte Tavola Amalfitane som udgjorde en i samtiden bredt anerkendt international sølov. Af enkelte eksperter betragtes dette lovkompleks ligefrem som det tidligste eksempel på en international lovgivning. Større enighed er der om, at det juridiske princip om begrænset hæftelse eller ’limitations of liability’, kendt af enhver, der har prøvet at acceptere en brugsaftale i forbindelse med installationen af software, første gang formuleredes og fik retsgyldighed med den amalfiske sølov. Ikke alene var Amalfi også en stærk sømilitær magtfaktor; man drev også rutinemæssigt handel via søvejen med faste alliancepartnere så langt væk som Syrien og Jerusalem. Det var givetvis en effekt af disse udbredte handelsaktiviteter, at den Amalfi’ske møntfod Tari’en – ofte af guld - havde en status i middelhavsområdet omtrent som dollaren har internationalt i dag. Er det kubiske asketræsmøbel et skrin, kunne det ses som en lille skibskiste, der med sine begrænsede hulrum ikke desto mindre ville kunne rumme så mange tarier at det ville nærme sig den immobilitet, der ofte knytter sig til ejendom.